Præsentation
Jeg er uddannet sygeplejerske og er efterfølgende blevet Master i offentlig ledelse ved Odense universitet. MPM sigter mod at give større personlig styrke og gennemslagskraft til at gennemskue og håndtere komplicerede organisatoriske og ledelsesmæssige situationer som et samspil mellem organisation og omverden, herunder også at styre og håndtere komplekse samarbejdsformer.
Jeg er tillige master i organisatorisk coaching. MOC tager sit udgangspunkt i coaching som dialogisk læreproces. Det centrale omdrejningspunkt i uddannelsen er teoretisk og praktisk udforskning af samspillet mellem kommunikation, læring, coaching og ledelse i organisatoriske kontekster. Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark, som beskæftiger sig med coaching på masterniveau.
Derudover har jeg efteruddannet mig i Strategi og HR ved CBS. |
Jeg har arbejdet i den offentlige sektor i mere end 20 år med ledelse, organisations- og kompetenceudvikling som mit primære arbejdsfelt. Jeg har været ansat som leder i flere store afdelinger på Aalborg Sygehus. Jeg har tidligere været ansat som ekstern underviser ved erhvervsjura på Aalborg Universitet.
|
Siden 2000 har jeg arbejdet som konsulent, og siden 2004 har jeg haft eget firma.
Jeg arbejder i en række netværk, som består af uddannelsesinstitutioner, selvstændige konsulenter og firmaer. Jeg er medlem af Center for dialog og organisation (CDO) ved institut for kommunikation ved Aalborg Universitet www.cdo.hum.aau.dk
Det giver mig løbende faglig feedback og inspiration samt mulighed for at stille mange forskellige kompetencer til rådighed i en opgave. |